Efter valget d. 16. januar domineres Taiwans politiske landskab af partier, der ønsker, at Taiwan bliver et normalt land. Det kan blive en sikkerhedsmæssig udfordring på lang sigt, hvis Kina og det international samfund ikke accepterer taiwanernes ret til at bestemme over deres eget land.
Af Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner
Taiwans politiske landskab er forandret efter valget d. 16. januar. For første gang er Taiwans parlament domineret af partier, der ønsker, at Taiwan bliver et normalt land. Det må opfattes som et sundhedstegn for Taiwans demokratiske udvikling, at parlamentet nu i højere grad vil arbejde for en hensigtsmæssig udvikling af ø-statens samfund og institutioner.
Denne normalisering af taiwansk politik skaber usikkerhed om Kinas reaktioner på lang sigt. Kina betragter fortsat Taiwan som en del den kineske familie og har 1500 missiler rettet mod Taiwan.
Fokus på Taiwan efter valg
I spidsen for den nye forandringsproces står den 59-årige moderate politiker Tsai Ing-wen fra det uafhængighedssøgende parti Democratic Progressive Party (DPP), der opnåede 56% af stemmerne og dermed sikrede sig præsidentposten. DPP får samtidig flertallet alene i parlamentet.
Parlamentet kan blive endnu mere Taiwan-fokuseret end det umiddelbart kan aflæses af valgresultatet. Årsagen er, at det Kina-venlige regeringsparti Kuomingtang (KMT) næsten blev halveret. Partiet vil gennemleve væsentlige interne spændinger, der kan splitte partiet i to partier, da yngre kræfter har vanskelige vilkår inden for KMT-partiet og kan være motiveret til at skabe et konservativt taiwansk parti med fokus på Taiwan frem for en tilnærmelse til Kina.
Socialdemokratiske værdier
Taiwan er også første prioritet i det nye New Power Party (NPP), der fik 4,4% af sæderne i parlamentet. Partiet bygger på de sociale bevægelser og lederne fra solsikkebevægelsen, der besatte Taiwans parlament i 2014. NPP giver en ny dimension i Taiwans politik ved at læne sig op ad socialdemokratiske ideer.
Kinas reaktioner
Kina forventes at reagere afventende på den nye regeringspolitik, der har lovet stabilitet i forholdet til Kina. Kina har herudover lært, at stærke reaktioner ikke gavner dets ambitioner.
På den lange bane skal Kina forholde sig til at Taiwans befolkning og parlament afgjort ikke ønsker, at Taiwan bliver en del af Kina. Kinas tålmodighed kan blive testet, når Taiwan i stigende grad blive opfattet som en allieret til andre asiatiske lande, hvor Taiwans territorialpolitik under KMT tidligere har flugtet mere med Kinas krav. En DPP-regering fastholder nemlig, at løsninger på stridigheder i det syd-kinesisk hav skal løses via international lov. Herudover vil det allerede robuste militære samarbejde mellem Taiwan og USA fortsætte.
Øget forsvarsbudget i Taiwan
Taiwan vil øge forsvarsbudgettet til at bygge fregatter, ubåde og videreudvikle egne og eksisterende kampfly med hjælp fra USA. Der er ikke tale om et våbenkapløb, men om at modernisere Taiwans forsvar, der fortsat er asymmetrisk i forhold til Kinas militære råstyrke .
Kinas svar på valget i Taiwan samt EU’s og USA’s engagement på mange niveauer i Taiwan bliver afgørende for sikkerheden i Taiwan og Sydøstasien på lang sigt.